Nye vartegn i Tampere


Efter færdiggørelsen af Tampere Lakeside Route-tunnelen får byen helt nye vartegn. 40 meter høje ventilationsskorstene vil udfordre Näsinneula-tårnet i kraft af deres farve snarere end højden.

Efter afslutning af anlægsarbejdet, der er planlagt til 2013-2017, vil en strækning på 2,3 km af hovedvej 12, som krydser Tampere, løbe i en tunnel fra Santalahti til Naistenlahti. I nærheden af tunnelindgangen blev to flotte ventilationsskorstene opført i november 2015.

“Dette projekt udføres med en alliancemodel, forklarer Jari Humulajoki fra Lemminkäinen Infra, hovedpartneren i anlægsprojektet. Saarijärven Säiliövalmiste Oy var entreprenøren, der leverede ventilationsskorstenene, som er fremstillet af Corten B-stål. Malearbejdet blev udliciteret til KST-palvelut Oy.”

Den vestlige indkørsel til tunnelen ligger i Santalahti-distriktet. Den 39,8 meter høje ventilationsskorsten er placeret imellem banerne, cirka 30 meter fra indkørslen. Den østlige indkørsel ligger i Naistenlahti-distriktet, hvor den 41,3 meter høje skorsten er placeret midt i den sløjfelignende frakørsel. Begge skorstene har en diameter på 6,2 meter.

Afspejling af Tamperes bybillede

For at sikre at skorstenene passer til omgivelserne og er smukke at se på, arrangerede Tampere kommune en konkurrence om den bedste udsmykning for at skabe unikke vartegn og tilføre et menneskeligt element til de store stålkonstruktioner. Praktiske problemer som pleje og vedligeholdelse var også vigtige elementer.

Vinderen af konkurrencen blev kunstneren Jan-Erik Andersson med forslaget “Ild og Regn”. “Det vigtigste kriterie i valget af vinderen var iøjnefaldende kunst. Udsmykningen er udelukkende baseret på maling og giver et stærkt resultat, som er nemt at vedligeholde og relativt billigt at producere uden brug af teknologi,” sagde juryen.

Kunstneren selv beskriver sit arbejde som følger: “Temaet for Santalahti-skorstenen er inspireret af ild og farver og udtryk i den industrielle rødstensarkitektur, som er så karakteristisk for Tampere. I Naistenlahti-enden af tunnelen afspejler farvetemaet vandet og naturen omkring søen, som er helt unikt for Tampere.”

Maling fra Tikkurila

Saarijärven Säiliövalmiste lagde lokaler til KST-palvelut, som testmalede en model af stål med samme system, som senere blev anvendt til at male de endelige skorstene. Matti Hoppula fik den krævende opgave at påsætte tape til de store mønstre.

“Malingsystemet, der blev anvendt til ventilationsskorstenene, var en let tilpasning af det SILKO-godkendte TIEL 4.10-system baseret på Tikkurilas epoxy-polyurethanekombination TP27-EPPUR250/2-FeSa2½. Det giver 15 års vedligeholdelsesinterval i korrosionskategori C5, forklarer Mika Viita-aho, Key Account Manager ansvarlig for Tikkurilas salg til metalindustrien i det sydlige Finland.

Før maling blev ståloverfladerne sandblæst til afrensningsgrad Sa2½. Den modificerede Temabond ST 300 epoxymaling med lavt indhold af opløsningsmidler blev anvendt som primer i to 100 µm-tykke lag. Som finish brugte man et 50 µm lag halvblank Temadur 50 polyurethan-akryl toplak.

“Til skorstenene blev systemet tilpasset som følger: Over det sidste lag maling påførte man et 30 µm lag blank Temadur Clear polyurethan-akryl lak for at sikre, at farverne ikke falmer for hurtigt. Med denne kombination opnåede man en samlet lagtykkelse på 280 µm, konkluderer Viita-aho.


Tekst Arja Schadewitz
Foto Tampere Lakeside Route tunnelalliance

Se videoen::


Temabond ST300

Temabond ST 300

 

Anvendes især som primer til ståloverflader, der er svære at rengøre i proces og kemikalie industrien og til emner der skal nedsænkes i vand. Anbefalet til reparation af skader forårsaget under transport eller installation. Kan også påføres på overflader med gammel alkyd maling. Kan bruges som en enkelt lags maling.

Malingen er fortynder-baseret Værktøj spray Værktøj pensel
Dækningen af ​​maling på ru overflader
4
Dækningen af ​​maling på glatte overflader
8
Temadur 50
MED

Temadur 50

 

Anbefales som halvblank toplak I epoxy- og polyurethane systemer som udsættes for vejrlig og/eller kemisk belastning

Malingen er fortynder-baseret Værktøj spray Værktøj pensel
Dækningen af ​​maling på ru overflader
9,3
Dækningen af ​​maling på glatte overflader
14
Temadur Clear
MED

Temadur Clear

 

•Fremragende vejbestandighed og slidstyrke.

Malingen er fortynder-baseret Værktøj spray Værktøj pensel
Dækningen af ​​maling på ru overflader
10,7
Dækningen af ​​maling på glatte overflader
10,7